Virksomhedsdrift & international handel

Udbud

Når man vil handle med offentlige virksomheder, er det en god idé at sætte sig ind i udbudsloven – dels for at sikre sig, at man overholder de gældende lovkrav og dels for at få den bedst mulige pris, når man skal købe varer eller tjenester.

Når det offentlige skal købe varer eller tjenester, kalder man det normalt for offentlige indkøb, eftersom det sker for offentlige midler (skattekroner). Men også i den private sektor kan virksomheder vælge en udbudsproces for at sikre sig den mest fordelagtige aftale.

Det kan foregå som et offentligt udbud eller et begrænset udbud. Et begrænset udbud indeholder klare specifikationer for den vare eller tjeneste, man søger. De virksomheder, der ønsker at deltage i udbudsprocessen, kan indsende deres tilbud inden for tilbudsfristen, hvorefter ansøgningerne åbnes og sammenlignes, inden der træffes en beslutning.

Hvis man i stedet vælger en offentlig udbudsproces, registreres de tilbud, som de interesserede virksomheder indsender, så konkurrerende virksomheder har mulighed for at tage stilling til, om de kan komme med et bedre tilbud. Det kan give udbyderen store fordele, eftersom konkurrencen mellem aktørerne presser dem til at tilbyde så gode tjenester som muligt til en så god pris som muligt.

I forbindelse med offentlige indkøb vælger man ofte en begrænset udbudsproces for at undgå, at der opstår situationer med inhabilitet, og at aktører indsender tilbud med vilkår, som de efterfølgende ikke kan leve op til.

For private aktører kan det derimod være en fordel at vælge en offentlig udbudsproces for at få de bedst mulige forudsætninger for at forhandle med de forskellige interessenter.

Når man køber tjenester, er det defineret sort på hvidt, hvilke krav der stilles, og hvilket serviceniveau der skal opretholdes. For eksempel kan man stille krav om, at bemandingsfirmaer altid har adgang til vikarer for at forhindre, at vigtige opgaver ikke bliver udført i tilfælde af sygdom.

Investering i værdipapirer

Man kan altså spare en masse penge og opnå et bedre serviceniveau ved at sende tjenester og varer i udbud, men som virksomhed bør man også overveje at geninvestere en del af sin kapital i værdipapirer. Ved hjælp af fonde eller andre investeringsformer, der skaber en buffer, kan man opbygge en solid polstring for at beskytte sig selv mod udsving i indtjeningen.

Hvis man skal handle med værdipapirer i sin virksomhed, er det vigtigt at have styr på de såkaldte LEI-koder. En LEI-kode har til formål at identificere de forskellige parter i finansielle transaktioner, så de kan spores. Det gør man for at forebygge hvidvask i forbindelse med international handel.

Systemet kan virke lidt bøvlet i starten, og derfor findes der nu konsulentfirmaer, der har specialiseret sig i at udstede og håndtere disse koder. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken dokumentation forskellige typer transaktioner kræver.

Nu skal virksomheder registrere LEI

21 dec 2018

I starten af januar 2018 blev der indført et nyt direktiv, som først og fremmest har betydning for virksomheder, der handler med værdipapirer. Ifølge direktivet skal fysiske eller juridiske personer, som gennemfører transaktioner, kunne identificeres ved hjælp af en LEI-kode.

Registrering

Det er forholdsvis enkelt at registrere en LEI, hvilket man gør via en LOU (Local Operating Unit). En LOU er en uafhængig webtjeneste, som er godkendt af LEI ROC til at udstede disse koder.

På udbydernes hjemmesider fremgår det, hvilke oplysninger der skal angives i ansøgningen, samt hvordan betalingen gennemføres. Først skal man betale selve registreringsafgiften. Derudover tilkommer der en årlig afgift på 2/3 af det beløb, som man betalte i registreringsafgift. Hvordan dette beløb skal betales fremgår også tydeligt ved registreringen.

Ventetid

Man skal som regel forvente en ventetid på 5-7 dage. Da loven trådte i kraft, var ventetiden dog væsentligt længere på grund af det store antal ansøgninger, som de modtog, så snart det blev muligt at ansøge.

Man behøver ikke nogen kode for at eje værdipapirer. LEI-koden er kun nødvendig, når man skal gennemføre en transaktion, så det haster altså ikke med at skaffe en kode, hvis man ikke forventer at gennemføre transaktioner i den nærmeste fremtid.

Undtagelse for enkeltmandsvirksomheder

Har man en enkeltmandsvirksomhed skal man ikke nødvendigvis have en LEI-kode. Hvis virksomheden ejer værdipapirer, kan man blive ved med at handle med dem uden at ansøge om en kode. Der findes dog ét tilfælde, hvor det er nødvendigt med en kode. Hvis man som enkeltmandsvirksomhed handler med derivatinstrumenter, skal man registrere en LEI. Det er dog ikke noget nyt for i år, men en regel, der blev indført for et par år siden. Denne regel gælder også for andre virksomhedsformer.

Har man en enkeltmandsvirksomhed, sker der altså ingen forandring, mens alle andre virksomhedsformer skal registrere en LEI for at kunne handle med værdipapirer.

Registrering kun nødvendig ved handel

En udbredt misforståelse er, at man skal skynde sig at registrere en LEI, hvis man driver en virksomhed, der ejer værdipapirer. Sådan forholder det sig dog ikke. LEI er kun nødvendigt, når der handles med værdipapirer, eftersom denne kode identificerer de parter, der er involveret i handlen. Derfor kan man sagtens vente med registreringen, indtil man bestemmer sig for at købe eller sælge værdipapirer. Man skal dog regne med, at det tager omtrent en arbejdsuge at få en kode, så man kan gennemføre handler.   

Ved at vente med registreringen undgår man at betale den årlige fornyelsesafgift i de år, hvor man ikke handler med værdipapirer.

Læs mere: https://www.leikode.net.

I denne blog skriver vi om virksomhedsdrift og international handel, forskellige juridiske problemstillinger, man kan støde på, samt bogføring og administration for forskellige former for virksomhed.